{"id":256,"date":"2025-02-25T07:48:12","date_gmt":"2025-02-25T07:48:12","guid":{"rendered":"https:\/\/noter.heatpine.dk\/?p=256"},"modified":"2025-05-19T07:47:55","modified_gmt":"2025-05-19T07:47:55","slug":"hermeneutik","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/noter.heatpine.dk\/index.php\/2025\/02\/25\/hermeneutik\/","title":{"rendered":"Videnskabsteori"},"content":{"rendered":"\n

Hermeneutisk betyder l\u00e6ren om fortolkning\/forst\u00e5else<\/em><\/p>\n\n\n\n

Videnskabelige paradigmer:<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Den Hermeneutiske cirkel<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste helhed vil altid v\u00e6re forforst\u00e5else.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Dilthey<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Sagde at der findes to videnskabsteoretiske positioner, heraf natur- og humanvidenskab. ex. med nok dele kan vi 100 % s\u00e6tte os ind i hvordan det var at v\u00e6re romer i romerriget<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Humanvidenskab <\/strong>= Forst\u00e5 – f\u00e6nomenologisk udgangspunkt -> humanvidenskab -> Kvalitativ forskning i \u201dmarken\u201d<\/p>\n\n\n\n

Naturvidenskab<\/strong> = Forklare – Empiristisk udgangspunkt -> naturvidenskaber -> Kvantitativ forskning i laboratorier<\/p>\n\n\n\n

Gadamer<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Sagde at vi ikke kan 100% hens\u00e6tte os vi er pr\u00e6get af tradition\/forforst\u00e5else. ex. uanset hvor mange dele vi har, s\u00e5 vil vi aldrig 100% kunne s\u00e6tte os ind i hvordan det var at v\u00e6re romer i romerriget.<\/p>\n\n\n\n

Forforst\u00e5else kan blive til fordom og bias, hvis man ikke unders\u00f8ger og mist\u00e6nker sine egne fordomme.<\/p>\n\n\n\n

Sagde at vi aldrig kommer til at genskabe fortiden, men der produceres ny mening.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Carnap<\/strong><\/p>\n\n\n\n

l\u00e6ner sig op af naturvidenskab og opfandt heraf logisk positivisme. vi kan kun konkludere noget baseret p\u00e5 hvad vi kan l\u00e6se med sanserne: F\u00f8le, smage, h\u00f8re, se ect.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Popper<\/strong><\/p>\n\n\n\n

ogs\u00e5 naturvidenskab, men sl\u00e5r et slag for at man aktivt skal fors\u00f8ge at modargumentere sin hypotese – heraf falsifikation.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5l og svar<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    \n
  1. Hvad er if\u00f8lge hermeneutikerne forskellen p\u00e5 human- og samfundsvidenskaberne og naturvidenskaberne?<\/strong>Hermeneutikken l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5, at human- og samfundsvidenskaberne handler om fortolkning af mening og kontekst, mens naturvidenskaberne fokuserer p\u00e5 observation, m\u00e5ling og eksperimentel verifikation. I digital konceptudvikling kombinerer vi begge tilgange for at skabe l\u00f8sninger, der b\u00e5de er datadrevne og meningsfulde for brugerne.<\/li>\n\n\n\n
  2. Forklar Schleiermachers skelnen mellem hermeneutikkens komparative og divinatoriske tilgang.<\/strong> Schleiermacher skelner mellem en komparativ tilgang, der systematisk analyserer og sammenligner elementer, og en divinatorisk tilgang, der intuitivt s\u00f8ger at fange tekstens eller situationens helhed. I digital konceptudvikling svarer det til at balancere analytisk research med intuitiv, kreativ designindsigt.<\/li>\n\n\n\n
  3. Hvad er “den hermeneutiske cirkel”?<\/strong> Den hermeneutiske cirkel beskriver processen, hvor forst\u00e5elsen opst\u00e5r ved at veksle mellem delene og helheden. Dette afspejler, hvordan vi i digital konceptudvikling l\u00f8bende justerer vores opfattelse af b\u00e5de specifikke elementer og den samlede brugeroplevelse.<\/li>\n\n\n\n
  4. Hvad betyder “hens\u00e6ttelse”?<\/strong> Hens\u00e6ttelse betyder at s\u00e6tte sine forudindtagede holdninger og antagelser til side for at opn\u00e5 en mere \u00e5ben og objektiv fortolkning. Det er essentielt i digital konceptudvikling, n\u00e5r man skal forst\u00e5 brugernes behov uden at lade tidligere erfaringer overskygge nye indsigter.<\/li>\n\n\n\n
  5. Hvad er if\u00f8lge Gadamer foruds\u00e6tningen for viden?<\/strong>Gadamer mener, at vores forforst\u00e5elser \u2013 de historiske og kulturelle baggrunde, vi bringer med os \u2013 er uundg\u00e5elige og n\u00f8dvendige for at opn\u00e5 viden. I digital konceptudvikling er dette relevant, da eksisterende brugerforventninger og markedstrends altid indg\u00e5r i designprocessen.<\/li>\n\n\n\n
  6. Hvad betyder “horisontsammensmeltning”?<\/strong>Horisontsammensmeltning er processen, hvor forskellige perspektiver og forforst\u00e5elser m\u00f8des og kombineres for at skabe ny indsigt. I digital konceptudvikling kan det ses som fusionen af tv\u00e6rfaglige input, der f\u00f8rer til innovative og brugertilpassede l\u00f8sninger.<\/li>\n\n\n\n
  7. Forklar forskellen p\u00e5 Diltheys og Gadamers tilgange til hermeneutik.<\/strong> Dilthey fokuserer p\u00e5 at fortolke menneskelige handlinger ud fra deres historiske kontekst, mens Gadamer understreger dialog og den kontinuerlige fusion af horisonter som grundlag for forst\u00e5else. I digital konceptudvikling kan vi anvende begge tilgange ved at inddrage historisk data og kontinuerlig brugerinteraktion for at forme produktet.<\/li>\n\n\n\n
  8. N\u00e6vn eksempler p\u00e5 hermeneutiske problemstillinger fra jeres egne fag.<\/strong> Eksempler inkluderer fortolkning af brugeradf\u00e6rd, analyse af kvalitative data fra brugerinterviews, evaluering af digitale trends og at forst\u00e5 de bagvedliggende kulturelle signaler, der p\u00e5virker brugeroplevelsen.<\/li>\n\n\n\n
  9. Forklar, hvordan I kan arbejde hermeneutisk i forbindelse med fx opgaveskrivning.<\/strong> Ved at anvende en iterativ proces, hvor man konstant reflekterer over og justerer sine forforst\u00e5elser i lyset af ny information, sikrer man en dybere og mere nuanceret analyse \u2013 ligesom ved l\u00f8bende prototyping og brugerfeedback i digital konceptudvikling.<\/li>\n\n\n\n
  10. Hvad er if\u00f8lge jer hermeneutikkens styrker – og hvad er dens svagheder?<\/strong> Styrkerne ligger i dens evne til at afd\u00e6kke dyb mening og kontekst, hvilket fremmer innovativ og brugertilpasset udvikling. Svaghederne kan v\u00e6re dens subjektivitet og den til tider manglende reproducerbarhed, hvilket kan udfordre den eksakte m\u00e5ling og generalisering af resultater i digital konceptudvikling.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

    Hermeneutikkens 7 principper<\/strong><\/p>\n\n\n\n

      \n
    1. vedvarende bev\u00e6ge sig frem og tilbage: din f\u00f8rste id\u00e9 er ofte forkeret – skabe interaktion mellem din forforst\u00e5lse og din ny forst\u00e5else<\/li>\n\n\n\n
    2. Fortolkningen slutter, n\u00e5r der er opn\u00e5et et godt: gestaltdu vil aldrig n\u00e5 hele sandheden, du kan godt komme m\u00f8de nok dele til at skabe en formodet sanhed<\/li>\n\n\n\n
    3. Test delene n\u00e5r du arbejder med emnet: test og udfordre din forst\u00e5lse<\/li>\n\n\n\n
    4. Emnets autonomi: emnets autonomi: pas p\u00e5 bias<\/li>\n\n\n\n
    5. Viden om emnet: vuder om dien findings er relevante<\/li>\n\n\n\n
    6. V\u00e6r bevidst om din egen subjektivitet: bliv bevidst om din egen forfost\u00e5else – skriv den ned. – accepter at du ikke kan 100% objektiv<\/li>\n\n\n\n
    7. Hver fortolkning er en stadig bedre fortolkning: Jo mere du ved om emnet desto bedre forst\u00e5else. <\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

      <\/p>\n\n\n\n

      Social konstruktion<\/strong><\/p>\n\n\n\n

      Vores forst\u00e5else af verden skabes gennem sociale processer og interaktioner.<\/p>\n\n\n\n

      \ud83d\udd39 Ikke objektiv sandhed<\/strong> \u2013 Virkeligheden formes af kultur, sprog og normer
      \ud83d\udd39 Eksempler<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n

      Love og normer<\/strong> \u2013 Skabt af samfundet, \u00e6ndres over tid
      \ud83d\udd39 Brugt i<\/strong>: Sociologi, psykologi, filosofi og videnskabsteori<\/p>\n\n\n\n

      K\u00f8n<\/strong> \u2013 Opfattelsen af maskulinitet og femininitet er socialt skabt<\/p>\n\n\n\n

      Penge<\/strong> \u2013 V\u00e6rdien af penge eksisterer, fordi vi kollektivt er enige om det<\/p>\n\n\n\n

      <\/p>\n\n\n\n

      Kenneth J. Gergen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

      Opfandt begrebet social konstruktivisme<\/strong><\/p>\n\n\n\n

      <\/p>\n\n\n\n

      Antagelser: <\/strong><\/p>\n\n\n\n

        \n
      • Viden og identitet er socialt konstruerede<\/strong>, ikke faste eller objektive<\/li>\n\n\n\n
      • Sprog skaber virkelighed \u2013 vi forst\u00e5r verden gennem sociale interaktioner<\/li>\n\n\n\n
      • Selvet er relationelt<\/strong> \u2013 vores identitet formes af relationer, ikke indre egenskaber<\/li>\n\n\n\n
      • Kritiserer traditionel psykologi for at fokusere for meget p\u00e5 individet i stedet for sociale processer<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

        \ud83d\udd39 Vigtige v\u00e6rker:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

          \n
        • The Saturated Self<\/em> (1991) \u2013 Hvordan moderne samfund former vores identitet<\/li>\n\n\n\n
        • An Invitation to Social Construction<\/em> (1999) \u2013 Grundbog i social konstruktivisme<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

          \ud83d\udd39 Indflydelse:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

            \n
          • Har pr\u00e6get socialpsykologi, terapi og organisationsstudier<\/li>\n\n\n\n
          • Fokus p\u00e5 dialog, samarbejde og hvordan sociale praksisser skaber viden<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

            <\/p>\n\n\n\n

            Ludwig Wittgenstein<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

            spillede en indirekte, men vigtig rolle i social konstruktivisme gennem sine tanker om sprog og mening<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

            \ud83d\udd39 Sprogspil<\/strong> \u2013 Mening opst\u00e5r gennem brug af sprog i sociale kontekster
            \ud83d\udd39 Virkelighed og sprog<\/strong> \u2013 Vi forst\u00e5r verden gennem sproget, som er socialt skabt
            \ud83d\udd39 Senere filosofi<\/strong> (“Senere Wittgenstein”<\/em>) \u2013 Betydning afh\u00e6nger af social praksis<\/strong>, ikke objektiv reference
            \ud83d\udd39 Indflydelse p\u00e5 social konstruktivisme<\/strong> \u2013 Hans ideer inspirerede t\u00e6nkere som Berger & Luckmann (“The Social Construction of Reality”<\/em>)<\/p>\n\n\n\n

            Kort sagt: Vores forst\u00e5else af virkeligheden formes af, hvordan vi bruger sprog i f\u00e6llesskab<\/strong><\/p>\n\n\n\n

            <\/p>\n\n\n\n

            Bruno Latour<\/strong><\/p>\n\n\n\n

            Fransk filosof og sociolog, kendt for akt\u00f8r-netv\u00e6rk-teori (ANT)<\/strong> og sin kritik af skellet mellem natur og kultur.<\/p>\n\n\n\n

            \ud83d\udd39 Hovedid\u00e9er:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

              \n
            • Videnskab og teknologi er socialt skabte<\/strong> \u2013 Viden er ikke objektiv, men formes af sociale, politiske og materielle faktorer<\/li>\n\n\n\n
            • Akt\u00f8r-netv\u00e6rk-teori (ANT)<\/strong> \u2013 Mennesker og ting (fx teknologi, institutioner) er ligev\u00e6rdige akt\u00f8rer<\/strong> i at forme verden<\/li>\n\n\n\n
            • Ingen skarp opdeling mellem natur og samfund<\/strong> \u2013 Videnskab er ikke ren opdagelse, men en proces med forhandlinger og konstruktioner<\/li>\n\n\n\n
            • “Vi har aldrig v\u00e6ret moderne” (1991)<\/strong> \u2013 Kritik af opdelingen mellem naturvidenskab og humaniora<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

              \ud83d\udd39 Indflydelse:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

                \n
              • Stor betydning for videnskabsstudier (STS)<\/strong><\/li>\n\n\n\n
              • Har pr\u00e6get t\u00e6nkning om teknologi, organisationer og politisk \u00f8kologi<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                Pierre Bourdieu<\/strong><\/p>\n\n\n\n

                fransk sociolog, der analyserede magt, social ulighed og hvordan sociale strukturer opretholdes.<\/p>\n\n\n\n

                \ud83d\udd39 Centrale begreber:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

                  \n
                • Habitus<\/strong> \u2013 Indl\u00e6rte vaner, tanker og adf\u00e6rdsm\u00f8nstre, som formes af ens sociale milj\u00f8<\/li>\n\n\n\n
                • Kapitalformer<\/strong> \u2013 Udover \u00f8konomisk kapital findes ogs\u00e5:\n
                    \n
                  • Kulturel kapital<\/strong> (uddannelse, dannelse, smag)<\/li>\n\n\n\n
                  • Social kapital<\/strong> (netv\u00e6rk, relationer)<\/li>\n\n\n\n
                  • Symbolsk kapital<\/strong> (status, anerkendelse)<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n\n\n\n
                  • Felt<\/strong> \u2013 Sociale arenaer (fx kunst, politik, akademia), hvor akt\u00f8rer k\u00e6mper om magt og positioner<\/li>\n\n\n\n
                  • Doxa<\/strong> \u2013 De usynlige regler og normer, der styrer vores opfattelser uden at blive stillet sp\u00f8rgsm\u00e5l ved<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                    \ud83d\udd39 Hovedid\u00e9:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

                      \n
                    • Social ulighed opretholdes gennem skjulte magtstrukturer<\/strong><\/li>\n\n\n\n
                    • Uddannelsessystemet og kultur g\u00f8r ulighed “naturlig”<\/strong> ved at favorisere visse former for kapital<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                      \ud83d\udd39 Indflydelse:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

                        \n
                      • Stor betydning for sociologi, antropologi, uddannelsesforskning og kulturstudier<\/li>\n\n\n\n
                      • Kendte v\u00e6rker: Distinction<\/em> (1979), The Logic of Practice<\/em> (1980)<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                        Bourdieu kapitale former model<\/strong><\/p>\n\n\n\n

                        God til produktforst\u00e5else og finde sin m\u00e5lgruppe<\/p>\n\n\n\n

                        \"\"<\/figure>\n\n\n\n
                        \"\"<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

                        Hermeneutisk betyder l\u00e6ren om fortolkning\/forst\u00e5else Videnskabelige paradigmer: Den Hermeneutiske cirkel Den f\u00f8rste helhed vil altid v\u00e6re forforst\u00e5else. Dilthey Sagde at der findes to videnskabsteoretiske positioner, heraf natur- og humanvidenskab. ex. med nok dele kan vi 100 % s\u00e6tte os ind i hvordan det var at v\u00e6re romer i romerriget Humanvidenskab = Forst\u00e5 – f\u00e6nomenologisk udgangspunkt […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-256","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/noter.heatpine.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/256","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/noter.heatpine.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/noter.heatpine.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/noter.heatpine.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/noter.heatpine.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=256"}],"version-history":[{"count":34,"href":"https:\/\/noter.heatpine.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/256\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":493,"href":"https:\/\/noter.heatpine.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/256\/revisions\/493"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/noter.heatpine.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=256"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/noter.heatpine.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=256"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/noter.heatpine.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=256"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}