Triangulering: Det at fortage 3 former for undersøgelser for at underbygge ens påstand – hvis alle 3 peger samme sted hen, så har man nok fat i det rigtige.
Videnskabeligt bevist: Hvis noget er testet, undersøgt og analyseret er der evidens for det og er videnskabeligt bevist. – argumentation.
Argument: består af tre ting:
- Påstand – konklusion – det var dårligt vejr i 2023
- Belæg (præmis) – data – det regnede hver dag og temperaturen kom ikke over 20 grader –
- Hjemmel (præmis) – Noget vi er enige om – en god sommer er solrig, og der er varmt
Hjemmel overses ofte i den virkelige verden, da det opfattes som “obvious”, men i videnskab er det vigtigt at tage den i betragtning.
Den udvidede argumentationsmodel – god i en rapport
To forskellige paradigmer i videnskabelig praksis
Kan være induktiv eller deduktiv
Deduktion: Hvis præmisserne er sande, er konklusionen det også.
Altid sande hvis præmissen er sand – ref, metode mm.
Induktiv: I en induktiv argumenter vevæger vi os fra præmisser om objekter, vi har observeret til konklusioner om objekter, vi ikke har observeret = ny viden.
Hjemmlen er testmetoden
belæg er hvert testsvar
bruges i tests og lukkede spørgeskemaer.
ikke sikker at den er sand, men de er de eneste som tillader os at få ny viden.
Fejlslutninger
Formelle fejlslutning: Et argument er ugyldigt, hvis det er muligt at beskrive en situation, hvor præmisserne er sande, men konklusionen er falsk.
Ex. alle de adspurgte havde en mobil derfor skal vi lave en app.
Informelle fejlslutning: Ikke nødvendigvis “ugyldige” argumenter. Benytter sig af trusler, udenomssnak eller forsøger at forvirre.
Skriv et svar