Videnskabsteori

Hermeneutisk betyder læren om fortolkning/forståelse

Videnskabelige paradigmer:

Den Hermeneutiske cirkel

Den første helhed vil altid være forforståelse.

Dilthey

Sagde at der findes to videnskabsteoretiske positioner, heraf natur- og humanvidenskab. ex. med nok dele kan vi 100 % sætte os ind i hvordan det var at være romer i romerriget

Humanvidenskab = Forstå – fænomenologisk udgangspunkt -> humanvidenskab -> Kvalitativ forskning i ”marken”

Naturvidenskab = Forklare – Empiristisk udgangspunkt -> naturvidenskaber -> Kvantitativ forskning i laboratorier

Gadamer

Sagde at vi ikke kan 100% hensætte os vi er præget af tradition/forforståelse. ex. uanset hvor mange dele vi har, så vil vi aldrig 100% kunne sætte os ind i hvordan det var at være romer i romerriget.

Forforståelse kan blive til fordom og bias, hvis man ikke undersøger og mistænker sine egne fordomme.

Sagde at vi aldrig kommer til at genskabe fortiden, men der produceres ny mening.

Carnap

læner sig op af naturvidenskab og opfandt heraf logisk positivisme. vi kan kun konkludere noget baseret på hvad vi kan læse med sanserne: Føle, smage, høre, se ect.

Popper

også naturvidenskab, men slår et slag for at man aktivt skal forsøge at modargumentere sin hypotese – heraf falsifikation.

Spørgsmål og svar

1. Hvad er ifølge hermeneutikerne forskellen på human- og samfundsvidenskaberne og naturvidenskaberne?Hermeneutikken lægger vægt på, at human- og samfundsvidenskaberne handler om fortolkning af mening og kontekst, mens naturvidenskaberne fokuserer på observation, måling og eksperimentel verifikation. I digital konceptudvikling kombinerer vi begge tilgange for at skabe løsninger, der både er datadrevne og meningsfulde for brugerne.
2. Forklar Schleiermachers skelnen mellem hermeneutikkens komparative og divinatoriske tilgang. Schleiermacher skelner mellem en komparativ tilgang, der systematisk analyserer og sammenligner elementer, og en divinatorisk tilgang, der intuitivt søger at fange tekstens eller situationens helhed. I digital konceptudvikling svarer det til at balancere analytisk research med intuitiv, kreativ designindsigt.
3. Hvad er “den hermeneutiske cirkel”? Den hermeneutiske cirkel beskriver processen, hvor forståelsen opstår ved at veksle mellem delene og helheden. Dette afspejler, hvordan vi i digital konceptudvikling løbende justerer vores opfattelse af både specifikke elementer og den samlede brugeroplevelse.
4. Hvad betyder “hensættelse”? Hensættelse betyder at sætte sine forudindtagede holdninger og antagelser til side for at opnå en mere åben og objektiv fortolkning. Det er essentielt i digital konceptudvikling, når man skal forstå brugernes behov uden at lade tidligere erfaringer overskygge nye indsigter.
5. Hvad er ifølge Gadamer forudsætningen for viden?Gadamer mener, at vores forforståelser – de historiske og kulturelle baggrunde, vi bringer med os – er uundgåelige og nødvendige for at opnå viden. I digital konceptudvikling er dette relevant, da eksisterende brugerforventninger og markedstrends altid indgår i designprocessen.
6. Hvad betyder “horisontsammensmeltning”?Horisontsammensmeltning er processen, hvor forskellige perspektiver og forforståelser mødes og kombineres for at skabe ny indsigt. I digital konceptudvikling kan det ses som fusionen af tværfaglige input, der fører til innovative og brugertilpassede løsninger.
7. Forklar forskellen på Diltheys og Gadamers tilgange til hermeneutik. Dilthey fokuserer på at fortolke menneskelige handlinger ud fra deres historiske kontekst, mens Gadamer understreger dialog og den kontinuerlige fusion af horisonter som grundlag for forståelse. I digital konceptudvikling kan vi anvende begge tilgange ved at inddrage historisk data og kontinuerlig brugerinteraktion for at forme produktet.
8. Nævn eksempler på hermeneutiske problemstillinger fra jeres egne fag. Eksempler inkluderer fortolkning af brugeradfærd, analyse af kvalitative data fra brugerinterviews, evaluering af digitale trends og at forstå de bagvedliggende kulturelle signaler, der påvirker brugeroplevelsen.
9. Forklar, hvordan I kan arbejde hermeneutisk i forbindelse med fx opgaveskrivning. Ved at anvende en iterativ proces, hvor man konstant reflekterer over og justerer sine forforståelser i lyset af ny information, sikrer man en dybere og mere nuanceret analyse – ligesom ved løbende prototyping og brugerfeedback i digital konceptudvikling.
10. Hvad er ifølge jer hermeneutikkens styrker – og hvad er dens svagheder? Styrkerne ligger i dens evne til at afdække dyb mening og kontekst, hvilket fremmer innovativ og brugertilpasset udvikling. Svaghederne kan være dens subjektivitet og den til tider manglende reproducerbarhed, hvilket kan udfordre den eksakte måling og generalisering af resultater i digital konceptudvikling.

Hermeneutikkens 7 principper

1. vedvarende bevæge sig frem og tilbage: din første idé er ofte forkeret – skabe interaktion mellem din forforstålse og din ny forståelse
2. Fortolkningen slutter, når der er opnået et godt: gestaltdu vil aldrig nå hele sandheden, du kan godt komme møde nok dele til at skabe en formodet sanhed
3. Test delene når du arbejder med emnet: test og udfordre din forstålse
4. Emnets autonomi: emnets autonomi: pas på bias
5. Viden om emnet: vuder om dien findings er relevante
6. Vær bevidst om din egen subjektivitet: bliv bevidst om din egen forfoståelse – skriv den ned. – accepter at du ikke kan 100% objektiv
7. Hver fortolkning er en stadig bedre fortolkning: Jo mere du ved om emnet desto bedre forståelse.

Social konstruktion

Vores forståelse af verden skabes gennem sociale processer og interaktioner.

🔹 Ikke objektiv sandhed – Virkeligheden formes af kultur, sprog og normer
🔹 Eksempler:

Love og normer – Skabt af samfundet, ændres over tid
🔹 Brugt i: Sociologi, psykologi, filosofi og videnskabsteori

Køn – Opfattelsen af maskulinitet og femininitet er socialt skabt

Penge – Værdien af penge eksisterer, fordi vi kollektivt er enige om det

Kenneth J. Gergen

Opfandt begrebet social konstruktivisme

Antagelser:

• Viden og identitet er socialt konstruerede, ikke faste eller objektive
• Sprog skaber virkelighed – vi forstår verden gennem sociale interaktioner
• Selvet er relationelt – vores identitet formes af relationer, ikke indre egenskaber
• Kritiserer traditionel psykologi for at fokusere for meget på individet i stedet for sociale processer

🔹 Vigtige værker:

• The Saturated Self (1991) – Hvordan moderne samfund former vores identitet
• An Invitation to Social Construction (1999) – Grundbog i social konstruktivisme

🔹 Indflydelse:

• Har præget socialpsykologi, terapi og organisationsstudier
• Fokus på dialog, samarbejde og hvordan sociale praksisser skaber viden

Ludwig Wittgenstein

spillede en indirekte, men vigtig rolle i social konstruktivisme gennem sine tanker om sprog og mening.

🔹 Sprogspil – Mening opstår gennem brug af sprog i sociale kontekster
🔹 Virkelighed og sprog – Vi forstår verden gennem sproget, som er socialt skabt
🔹 Senere filosofi (“Senere Wittgenstein”) – Betydning afhænger af social praksis, ikke objektiv reference
🔹 Indflydelse på social konstruktivisme – Hans ideer inspirerede tænkere som Berger & Luckmann (“The Social Construction of Reality”)

Kort sagt: Vores forståelse af virkeligheden formes af, hvordan vi bruger sprog i fællesskab

Bruno Latour

Fransk filosof og sociolog, kendt for aktør-netværk-teori (ANT) og sin kritik af skellet mellem natur og kultur.

🔹 Hovedidéer:

• Videnskab og teknologi er socialt skabte – Viden er ikke objektiv, men formes af sociale, politiske og materielle faktorer
• Aktør-netværk-teori (ANT) – Mennesker og ting (fx teknologi, institutioner) er ligeværdige aktører i at forme verden
• Ingen skarp opdeling mellem natur og samfund – Videnskab er ikke ren opdagelse, men en proces med forhandlinger og konstruktioner
• “Vi har aldrig været moderne” (1991) – Kritik af opdelingen mellem naturvidenskab og humaniora

🔹 Indflydelse:

• Stor betydning for videnskabsstudier (STS)
• Har præget tænkning om teknologi, organisationer og politisk økologi

Pierre Bourdieu

fransk sociolog, der analyserede magt, social ulighed og hvordan sociale strukturer opretholdes.

🔹 Centrale begreber:

• Habitus – Indlærte vaner, tanker og adfærdsmønstre, som formes af ens sociale miljø
• Kapitalformer – Udover økonomisk kapital findes også:
  • Kulturel kapital (uddannelse, dannelse, smag)
  • Social kapital (netværk, relationer)
  • Symbolsk kapital (status, anerkendelse)
• Felt – Sociale arenaer (fx kunst, politik, akademia), hvor aktører kæmper om magt og positioner
• Doxa – De usynlige regler og normer, der styrer vores opfattelser uden at blive stillet spørgsmål ved

🔹 Hovedidé:

• Social ulighed opretholdes gennem skjulte magtstrukturer
• Uddannelsessystemet og kultur gør ulighed “naturlig” ved at favorisere visse former for kapital

🔹 Indflydelse:

• Stor betydning for sociologi, antropologi, uddannelsesforskning og kulturstudier
• Kendte værker: Distinction (1979), The Logic of Practice (1980)

Bourdieu kapitale former model

God til produktforståelse og finde sin målgruppe