Brugertest

Kvalitativ undersøgelse
– Formålet er at se om produktet virker i praksis.Hvordan interagerer brugeren med produktet og kan de finde ud af atnavigere? Matcher fremgangsmåden imellem papir og praksis? Ved hjælpaf bruger test kan man spare penge, tid og ressourcer. Det er nogle gangesundt at få et nyt perspektiv ude fra. – Det handler ikke om at se hvad derfungerer, nærmere hvad der ikke gør.

Bruger test er en iterativ design process – den kører i ring gentagendegange indtil brugeren kan hvad du vil have de skal kunne. Du brugerbruger test gennem hele udviklings processen, helst så langt væk fralancering som muligt, så du faktisk kan rette fejl. Hvis du ikke bruger deoplysninger du får i en bruger test, så er der ingen grund til at anvende dem.

Du har et har noget der kan gøre noget – kan almen dødelige gøre det? fokuser på: Er det let at finde, bruge og lære

Hvorfor er det vigtigt at jeg kan det?
Multi medie designere har ikkealtid direkte kontakt til brugeren, vores job er at designe – det skalimødekomme brugerens behov.

Testplan:

Scope: Forklar hvad det går ud på, der skal gøre, hvilket produkt, firmaosv.

Purpose: Hvad er formålet – hvad er problemet, hvad er spørgsmålene oghvad er målet

Schedule & Location: hvor og hvornår fortages testen

Sessions: hvor lang tid tager testen, er der gentagelser

Equipment: hvilke remedier skal anvendes under testen.

Participants: Hvor mange – hvilke typer

Scenarios: Hvor mange – hvilke typer

Metrics: Målinger. Hvad skal der tage forbehold for?

Quantitative metrics: indiker hvilken data du vil anvende

Roles: Noter alles roller. Hvor skal de være? hvad skal de gør og hvornårskal de gøre det

Identificer målinger:

Successful Task Completion– havde de succes med opgaven? hvormange havde?

Critical Errors: Fejl som har resulteret i at opgaven ikke kunne fuldføres.

Non-Critical Errors– Fejl som test personen har kunne navigere uden omog stadig har kunne fuldføre opgaven.

Error-Free Rate – Hvad er fejl procenten

Time On Task– gennemsnitlige løsnings hastighed. Tid er enormt vigtig,Hvis brugeren ikke kan løse opgaven, inden for den forventet tid, så er detfor svær

Subjective Measures– Test personen giver opgaven en karakter ift.anvendelse og tilfredshed.

Likes, Dislikes and Recommendations– gæt 😉

De 9 bruger test faser:

1. Udpeg hvad du vil test (hvilken del)
2. Giv en opgave – dikter en kommando/opgave som brugeren skal løse3.
3. Bestem hvad der skal til for at opgaven er eller ikke er løst
4. Skriv en opgave plan til brugerne. Skal være ens for alle. skalindeholde; Formål, om der bliver optaget, bagrund for produkt, hvadkender de allerede til produktet og til sidst opgaven.
5. rolle uddelegering – der anses at man forholder sig neutral somobservatør – husk at noter.
6. Find test personer – en finger regel lyder at man kun anvender 5forsøgs person per bruger test. Find nogle der bedst passer tilproduktet. En persona ville være en ide at inkludere.
7. Udfør testen – giv en opgave af gangen. Hjælp ikke. Bed dem gerneom at “think out loud” afslut med at anmode om feedback.
8. analyser den kvalitative data- tage udgangspunkt for både deresresultater og følelser.
9. Rapporter – oplysninger og sæt dem i værk til næste bruger test.

De 4 test typer

Cardsorting:

Det er nemt/hurtigt, billigt og tillidsfuldt. Tilegnetsimple produkter. Testpersonen får en stak kort medhvert sit nøgleord, Testpersonen bedes derefter om atsortere kortene i kategorier. Mellem 30-100 stk. er godt.Der er to metoder; open og closed card sorting. Closeder der på forhånd tilskrevet navne til kategorierne.Open er der ingen. Hybrid – er en blanding -der ernoget som test person tilføjer. card sorting er hurtigt og nemt, dog kan det tage lang tid at analysere dader kan være mange varieret grupperinger. Det er dog en fin starter, dadet giver mulighed for at fundamenter produktets kvalifikationer hurtigt.Det er praktisk til et simpelt produkt med en bred bruger gruppe. Det erdog bedst anvendt i tidlige stadier.
Det handler udelukkende om designs arkitektur.

Think a loud:

Testperson tænker højt sammen med en udført opgave.
Pros: Let, billig ogfleksibel.
Cons: Unaturlig, tidkrævende analyser, med mulighed for megetirrelevant input.

5-12 Test personer ad gangen. Jo flere test personer du har desto meredata skal sorteres. Du øger også chancen for at det samme gentages

Jakob Nielsen

Man kan nøjes med tre bruger test

Concurrent Think Aloud (CTA)– Testperson bedes tænke højt i mens deudfører opgaven – Det hjælper med se deres tilgang til tingene, mens depræsenteres til noget nyt.

Retrospective Think Aloud (RTA)– Testpersonen bedes tænke tilbageefter de har udført opgaven. Og minder dem selv om deres tænkegang dade udførte opgaven. de kan fx. gøres ved at de ser en overvågnings videoaf dem selv efter.

Concurrent Probing (CP)– Mens testpersonen udfører opgaven, kan dusom Moderator, spørge opfølgende spørgsmål, når test person gør ellersiger noget usædvanligt.

Retrospective Probing (RP)– Moderator stiller opfølgende spørgsmålefter test personen har færdiggjort deres opgave.

Remote testing:

Umodereret – formålet er indsamle data for at forbedre produkt.Testperson og leder er i hvert deres rum. Kvalitativ 5-8 testpersoner.

1. Definer målet med testen samt målgruppen.
2. Hvor mange skal vi bruge? Hvem skal vi bruge? Hvad skal vi bruge?Hvor skal de afholdes?
3. Testscript:
   • 1: kontekst – giv en forståelse om formål og opgave.
   • 2:Opsæt scenarie – et hypotetisk tilfælde der giver grund til at testpersonen bruger produktet.
   • 3: Oplevelses spørgsmål – hvordan var detefterfølgende.
4. udfør! Gør det klart at det er en test af produkt ikke bruger. Det skalvære indforstået at kritik er en prioritet.
5. opsummer hvad du har fået ud af testen. Lav konklusioner og ret.

Desirability studying:

Hvad er det for et univers man kommer ind i. Er det det indtryk afsenderønsker. Kun udsende intet med funktionalitet.

Kan både være kvalitativ og kvantitativ. Det hjælper designeren med atdefinere hvorfor nogle visuelle designs er mere appellerende end andre.Det kan også nemt sammenligne forskellige justering op imod hinanden.Det hjælper samtidigt med at skubbe subjektivitet væk.

Kvalitativ version: Test personer måder op og bedes at sættekategoriserende ord på flere versioner af et design.
Kvantitativ version:Det samme men med fx. et digitalt spørgeskema –større kreds af personligheder.

Schneidermanns 8 regler

Schneidermanns 8 regler garanterer dig et godt design, produktivt samtfrustrationsfrit interface. Der vil fungere på alle platforme nu og i fremtid

1. Consistency
   – Ved brugen af velkendte ikoner, farver, menuer mm. vilbrugeren blive velkendt med produktet uden at skulle bruge unødvendigtid på at lære noget nyt. Det er en fordel at brugerne på bedst og lettestvis kan opnå deres må.
2. Shortcuts
   – Giv flere muligheder, at gøre den samme ting på. Den letteat lære og den hurtigste, som gør deres arbejde hurtigere.
3. Informative Feedback
   – Gør det klart hvor brugeren befinder sig, fx. nårde er i en masse undermenuer. Det skal kunne forklares simpelt så mannemt forstår det. Et godt eksempel er når en files er aktiv, så bliver denhighlightet. Ikke bare en Code305 (hvad betyder det?!)
4. Dialogue
   – Gør det klart for brugerne hvad deres handlinger har gjort.fx. tak for købet. Eller eller når der loades, så kan der fx. loader filer,finpudser osv.
5. Error handling
   – når skaden sker, skal det være idiot sikkert for hvordande løser problemet. fx. highlight hvor de mangler at udfylde. husk ikke at“straffe brugeren” pænt sprog.
6. Permit reversal of actions
   – Gør det klart og tydeligt, hvordan mankommer retur. de skal ikke straffes og starte forfra, bare tryk ctrl+z og gå etpar skridt tilbage
7. Support internal locus of control
   – Giv brugeren en følelse af kontrol.De kan justere hvad de vil du styrer dem ikke. De kan “tvinge ned lukning”Stol på brugeren.
8. Reduce short-term memory load
   – Kast ikke for meget i hovedet påbrugeren. De kan max håndter 5 informationer ad gangen. Gå eftergenkendelse frem for genkaldelse.